Hvad er Fodsporet?

fodsporet_louise

Fodsporet er en natursti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør.

Her kan du gå, løbe, cykle eller lufte hunden i snor på en 2,5 meter bred asfalteret sti gennem de smukke afvekslende sydvestsjællandske landskaber.

Der er desuden to ridespor mellem Tjæreby-Dalmose og Hyllinge-Fodby.

Hvad kan du på Fodsporet?

Langs stien er der mange faciliteter som f.eks. naturlegepladser, sundhedspladser, bålhytter og shelterpladser.

Du kan booke de store shelterpladser og bålhytter på Naturstyrelsens hjemmeside www.udinaturen.dk.

Brug smartphone på Fodsporet

Kig efter QR-koder på de røde pæle langs Fodsporet. Her kan du med din smartphone få historier om natur, kultur, motion og prøve interaktive spil.

Hvem står bag?

Naturstyrelsen samarbejder med Næstved og Slagelse Kommuner om anlæg og drift af Fodsporet. Naturstyrelsen ejer stien, mens de to kommuner står for den daglige drift.

Nordea-fonden har støttet projektet med 36 mio. kr. og har dermed gjort projektet muligt. Naturstyrelsen har bidraget med 6 mio. kr., mens de to kommuner hver har bridraget med 3 mio. kr.

www.fodsporet.dk er et mobil web-site, som er beregnet til at bruge ude på naturstien. Denne pc-udgave af Fodsporets hjemmeside indeholder derfor kun information om, hvor du finder stien, og hvad du kan på stien. 

Logoer